Skelen

Hvad er skelen

Skelen (strabismus) er en tilstand, hvor øjnene ikke er rettet mod samme punkt. Der findes flere typer skelen, herunder indad- (esotropi), udad- (exotropi), opad- (hypertropi) og nedad- (hypotropi) skelen. Graden af skelen kan variere og kommer i alle størrelser . Tilstanden kan b.la være konstant, lejlighedsvis (hvor man ikke skeler hele tiden) eller alternerende (hvor skelen skifter mellem øjnene). Behandlingen kan inkludere briller, prismer, synstræning eller kirurgi, afhængigt af typen og graden af skelen.

Hos OptiSyn fokuserer behandlingen på at styrke det svagere øje og forbedre samarbejdet mellem begge øjne for at optimere synsfunktionen og fjerne/reducere symptomer


Hjernes kompensation ved skelen

Hjernen vil altid forsøge at kompensere ved synsrelaterede udfordringer, hvorfor vi ikke altid selv er bevidste om disse. Hvis hjernen ikke kompenserede ville vi f.eks ved skelen se delvist ligeud (eller hvor vi ligger vores fokus) og delvist et billede fra det skelende øje, som hvis skelen er indadvendt, kunne være næse ryggen. Dette oplever de fleste ikke, da hjernen undertrykker det visuelle indtryk fra det svage øje, så det dominerende øje prioriteres.

Ved skelen forekommer ofte suppression, hvor hjernen delvist eller helt undertrykker synsindtrykket fra det svagere øje. Dette sker for at undgå dobbeltsyn og reducere visuel forstyrrelse, så synsindtryk fra det dominerende øje prioriteres