Hjernerystelse – synsproblemer, samsyn og genoptræning af synet

Hvad sker der med synet efter en hjernerystelse?

Efter en hjernerystelse oplever mange påvirkning af synets samarbejdsfunktioner — herunder samsyn, fokusering og visuel bearbejdning. Synet er tæt forbundet med hjernens øvrige sanse- og opmærksomhedssystemer, og selv mindre påvirkninger kan give markante visuelle symptomer.

Disse synsforstyrrelser kan bidrage til blandt andet hovedpine, svimmelhed, mental træthed og koncentrationsbesvær i hverdagen.

Typiske synsproblemer efter hjernerystelse

Efter en hjernerystelse kan synet blive påvirket på flere niveauer. De mest almindelige synsrelaterede symptomer omfatter:

  • Hovedpine og trykken omkring øjne og pande

  • Svimmelhed og kvalme ved visuel belastning

  • Dobbeltsyn eller sløret syn

  • Hurtig visuel og mental udtrætning




Samsyn og hjernerystelse – hvornår bør du søge hjælp?

Der er bred konsensus om, at hjernerystelse og piskesmæld kan påvirke samsynet, og det anbefales at få  undersøgt sit samsyn efter et hovedtraume. Forskning viser, at samsyns udfordringer ofte er en del af de vedvarende symptomer efter hjernerystelse, og mange oplever en forringelse af deres evne til at bearbejde visuelle sanseindtryk.

Du kan læse mere om samsynsproblemer efter hjernerystelse hos Hjernerystelsesforeningen her: hjernerystelsesforeningen.dk/samsynsproblemer/

Samsynsrelaterede symptomer efter hjernerystelse

Når samsynet påvirkes efter en hjernerystelse, kan det give mere specifikke visuelle symptomer som:

  • Dobbeltsyn ved læsning

  • Mister linjen i tekst

  • Trætte øjne ved nærarbejde

  • Koncentrationsbesvær

  • Sløret syn ved skærm

  • Svimmelhed 

  • Centersyge (ubehag i travle visuelle miljøer som indkøbscentre, supermarkeder eller storcentre) 

  • Hovedpine

  • Kvalme og opkast

  • Lys- og lydfølsomhed

  • Social udtrætning (hurtig mental træthed, vanskeligheder ved at følge samtaler og behov for at trække sig fra fællesskaber)

  • "Brain fog" (mental uklarhed)

Læs mere om samsyn her.

Hvorfor opstår synsproblemer efter en hjernerystelse?

Efter en hjernerystelse kan hjernens automatiske styring af synets funktion blive påvirket. Normalt foregår synsprocesser ubevidst og energieffektivt — på samme måde som når vi går uden at tænke over hvert skridt.

Når hjernen belastes, kan denne automatisering forstyrres. Det betyder, at synet pludselig kræver mere energi og bevidst anstrengelse for at fungere optimalt, hvilket kan føre til visuel træthed og overbelastning.

For nogle kan en latent samsynsproblematik, som tidligere ikke har givet symptomer, blive tydelig efter et hovedtraume. For andre opstår udfordringerne akut som følge af skaden.


Genoptræning af synet efter en hjernerystelse

Genoptræning af synet efter hjernerystelse handler om gradvis og individuelt tilpasset stimulering af synets funktioner. Træningen tager højde for hjernens energiforvaltning og tilpasses, så synssystemet udfordres uden at blive overbelastet.

Det er almindeligt at mærke symptomer under træning, men de bør aftage igen efterfølgende — på samme måde som åndenød efter fysisk træning, hvor kroppen hurtigt finder tilbage i balance.

Læs mere om hvordan synstræning arbejder med synets samarbejdsfunktioner.

Hvornår bør man få undersøgt sit syn efter hjernerystelse?

Hjernen har en naturlig helingsproces, og mange hjernerystelser bedres inden for de første uger. Hvis symptomer fortsætter ud over 2–3 uger, kan det være relevant at få vurderet synets funktion.

Ved vedvarende hovedpine, dobbeltsyn, svimmelhed eller læsevanskeligheder kan en funktionel synsundersøgelse afdække, om synssystemet spiller en rolle.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, eller booke en tid til funktionstest for en vurdering af dit samsyn og visuelle funktioner.


FAQ

Kan synstræning hjælpe efter hjernerystelse?

Efter hjernerystelse oplever mange påvirkning af samsyn, fokusering og visuel bearbejdning. Synstræning arbejder med at styrke disse funktioner gennem individuelt tilpassede øvelser med fokus på at reducere visuel belastning og stabilisere synet i hverdagen.

Hvorfor giver hjernerystelse synsproblemer?

Hjernerystelse kan påvirke hjernens evne til automatisk at styre øjenbevægelser, samsyn og fokusering. Det kan gøre synet mere energikrævende og føre til symptomer som træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Hvor lang tid varer synsproblemer efter hjernerystelse?

Varigheden varierer fra person til person. For nogle aftager symptomer inden for uger, mens andre oplever mere langvarige udfordringer, hvor synet kan være en medvirkende faktor.

Kontakt 

Er du i tvivl om dine symptomer hænger sammen med synet?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale eller booke en funktionel synsundersøgelse med henblik på en vurdering af dit samsyn og visuelle funktioner.

Telefon:

+45 30 20 82 85

Kontaktformular:

Eksterne ressourcer: https://hjernerystelsesforeningen.dk/samsynsproblemer/