Dovent øje - behandling af børn og voksne

Et dovent øje (amblyopi) er oftes en tilstand, hvor synet på det ene øje ikke udvikles normalt i barndommen, fordi hjernen foretrækker det andet øje. Det skyldes ofte skelen eller en markant forskel i synsstyrke mellem øjnene. Uden behandling kan det svækkede øje miste evnen til at opfatte detaljer, selv med briller eller kontaktlinser.

Personer med et dovent øje kan opleve samsynsproblemer, da øjnene ikke arbejder optimalt sammen på grund af det nedsatte syn på det ene øje. Hos OptiSyn fokuserer behandlingen på at styrke det svagere øje og forbedre samarbejdet mellem begge øjne for at optimere synsfunktionen fjerne/reducere symptomer

Kan man behandle dovent øje som voksen?

Ja - og det er en af de mest udbredte misforståelser inden for synsproblemer. Mange tror at dovent øje kun kan behandles i barndommen, og at det er for sent som voksen. Det er ikke korrekt.

Nyere forskning viser at hjernen bevarer en betydelig plasticitet også i voksenalderen, og at målrettet synstræning kan styrke det svage øje og forbedre samsynet - selv hos voksne der aldrig fik behandling som børn.

Hos OptiSyn behandler vi regelmæssigt voksne med amblyopi. Behandlingen tager typisk længere tid end hos børn, og resultatet afhænger af graden af amblyopi og motivationen til at lave hjemmeøvelser mellem sessionerne. Men forbedring er mulig — og for mange klienter gør det en markant forskel i hverdagen.

Hvis du er voksen og har et dovent øje, er første skridt en funktionstest hvor vi kortlægger dine udfordringer og vurderer hvad synstræning kan gøre for dig. Book en funktionstest.

Symptomer på dovent øje

  • Nedsat syn på det ene øje selv med briller
  • Dårlig dybdeopfattelse
  • Samsynsproblemer og øjentræthed
  • Koncentrationsbesvær ved læsning
  • Hovedpine ved nærarbejde

Book en tid nu eller kontakt os for en uforpligtende samtale.

FAQ - Dovent øje

Hvad er amblyopi?

Amblyopi — også kaldet dovent øje — er en tilstand hvor synet på det ene øje ikke udvikles normalt. Hjernen foretrækker det ene øje og "ignorerer" signalerne fra det andet, hvilket over tid svækker synet på det ignorerede øje.

Kan voksne træne et dovent øje?

Ja. Selv om behandlingen traditionelt er forbundet med børn, viser forskning at voksne også kan opnå forbedringer med målrettet synstræning. Hos OptiSyn behandler vi regelmæssigt voksne med amblyopi med gode resultater.

Hvor lang tid tager et forløb?

Et typisk forløb varer 4-6 kliniksessioner over 2-4 måneder, men ved amblyopi skal man ofte påregne et længere forløb. Det afhænger af graden af det dovne øje og hvor konsekvent hjemmeøvelserne udføres.

Hvad koster det?

En indledende funktionstest koster 1.200 kr. Et grundforløb koster gennemsnitligt 5.500 kr. og inkluderer 4 kliniksessioner samt øvelser til hjemmetræning.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Hvis du eller dit barn har nedsat syn på det ene øje, dårlig dybdeopfattelse eller samsynsproblemer, uanset alder, bør du booke en funktionstest. Jo tidligere behandlingen starter, jo bedre - men det er aldrig for sent.