Hvad er en hjernerystelse?
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse – også kaldet let hovedtraume, commotio cerebri eller mild traumatisk hjerneskade (mTBI) – er en akut påvirkning af hjernens funktion, som opstår, når mekanisk energi overføres til hjernen.
Selvom ordene let og mild indgår i betegnelsen, beskriver de den oprindelige skade og ikke nødvendigvis, hvor alvorlige eller langvarige følgerne bliver. For de fleste er en hjernerystelse en forbigående tilstand, mens andre oplever symptomer og funktionsproblemer i måneder eller længere.
En hjernerystelse kan opstå ved både direkte og indirekte traumer, hvor hovedet udsættes for en pludselig acceleration eller opbremsning. Det kan eksempelvis ske ved fald, trafikulykker, sport, leg eller vold. Man behøver derfor ikke at slå hovedet direkte for at få en hjernerystelse.
Hvordan er forløbet?
Forløbet efter en hjernerystelse kan overordnet inddeles i tre faser:
Akut fase: De første 48 timer
Subakut fase: Fra 2 til 28 dage
Længerevarende følger: Symptomer, der fortsætter i mere end fire uger
Der anvendes forskellige betegnelser for længerevarende symptomer, herunder vedvarende postcommotionelle symptomer, postcommotionelt syndrom og senfølger efter hjernerystelse. Fælles for betegnelserne er, at symptomerne fortsat påvirker personens hverdag ud over den forventede restitutionsperiode.
Det præcise antal personer med længerevarende følger kendes ikke. Undersøgelser viser meget forskellige resultater, blandt andet fordi forskerne anvender forskellige definitioner, målemetoder og tidspunkter for opfølgning. Der er dog bred enighed om, at en betydelig gruppe har behov for nærmere udredning og målrettet rehabilitering.
Hvordan stilles diagnosen?
En hjernerystelse er først og fremmest en klinisk diagnose. Den stilles på baggrund af skadeshændelsen, sygehistorien, symptomerne og den kliniske undersøgelse – ikke alene ud fra en scanning.
Efter en relevant skadeshændelse kan der blandt andet opstå:
kortvarig bevidsthedspåvirkning, hukommelsestab eller forvirring
hovedpine, svimmelhed, kvalme eller udtalt træthed
balanceproblemer
syns- eller øjenmotoriske forstyrrelser
kognitive problemer, eksempelvis nedsat koncentration eller langsommere tænkning
Symptomerne og de kliniske fund skal samtidig ikke kunne forklares bedre af eksempelvis alkohol, medicin eller anden sygdom.
En normal CT- eller MR-scanning udelukker ikke en hjernerystelse. Hos langt de fleste er almindelige scanninger normale, fordi de forandringer, der opstår, ofte handler om hjernens funktion og ikke om større strukturelle skader, som kan ses på en standardscanning.
Hvad sker der i hjernen?
Når hjernen påvirkes af de mekaniske kræfter, der udløser en hjernerystelse, kan der opstå en række midlertidige biologiske forandringer.
Nervecellerne og deres forbindelser kan blive påvirket, samtidig med at hjernens stofskifte, blodgennemstrømning og signalbehandling ændres. Der kan også blive aktiveret en inflammatorisk respons som en del af hjernens reaktion på skaden.
Hos de fleste normaliseres disse processer gradvist gennem hjernens egne reparationsmekanismer. Det stemmer overens med, at de fleste oplever bedring inden for dage eller uger. Hos nogle varer symptomerne dog længere. Der kan fortsat måles biologiske forandringer hos enkelte, men sammenhængen mellem disse fund og længerevarende symptomer er kompleks og endnu ikke fuldt afklaret.
Hvilke symptomer kan opstå?
Symptomerne efter en hjernerystelse varierer fra person til person. De hyppigste er:
træthed og hurtig udtrætning
søvnproblemer
hovedpine
koncentrations- og hukommelsesbesvær
langsommere tænkning
svimmelhed og balanceproblemer
nakkegener
lys- og lydfølsomhed
sløret syn eller dobbeltsyn
irritabilitet og følelsesmæssige udsving
Symptomerne kommer sjældent alene. Flere problemer kan være til stede samtidig, påvirke hinanden og øge den samlede belastning.
Når symptomerne varer ved
Hvis symptomerne fortsætter, bør udredningen derfor være individuel og helhedsorienteret. Formålet er at identificere de faktorer, der bidrager til symptomerne, så behandlingen kan målrettes den enkelte persons problemer og behov.
Synet er et af de systemer, der ofte påvirkes efter en hjernerystelse. Problemer med øjenbevægelser, samsyn og fokusering kan blandt andet bidrage til hovedpine, svimmelhed, læsevanskeligheder og hurtig udtrætning. I det næste indlæg ser vi nærmere på, hvilke synsfunktioner der kan blive påvirket, og hvordan de kan undersøges →
Oplever du fortsat synsrelaterede symptomer efter en hjernerystelse? Læs mere om synsproblemer og behandling her, eller book en uforpligtende samtale.
Referencer:
- Vidensrapport om let hovedtraume herunder hjernerystelse (voksne)
- Vidensrapport om let hovedtraume herunder hjernerystelse (børn & unge)
- National Klinisk Retningslinje
